Projekter
Vi ønsker at nytænke tilgangen til, hvordan vi kommer i mål med god økologisk vandtilstand i Odense Fjord før 2027. Derfor arbejder vores partnere tæt sammen om projekter, undersøgelser og indsatser, som alle har til formål at bringe os tættere på målet.
Det arbejde foregår i faggrupper, som beskæftiger sig med blandt andet fjordens vand og opland. Her deltager repræsentanter fra vores partnere, som hver især bidrager med deres specifikke viden og kompetencer.
Fra tid til anden udmønter arbejdet sig i større projekter, som du kan læse mere om her på siden.
Anlægning af sand og stenrev
Flere steder er Odense Fjords bund blevet det rene mudder. Derfor er det nærmest umuligt for dyre- og planteliv at trives. Det kan sand og sten på fjordens bund dog ændre på. Syddansk Universitet er i fuld gang med projektet, som realiseres med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, Odense Kommune og Nordfyns Kommune.
Hotspot-analyse afdækker påvirkning fra land
Vores faggruppe, som beskæftiger sig med oplandet til Odense Fjord, er i gang med at lægge sidste hånd på en stor undersøgelse, hvor landmænd, forskere og frivillige har arbejdet tæt sammen. Den såkaldte ‘hotspot’-undersøgelse har til formål at undersøge hvor kvælstofudledningerne stammer fra, og de foreløbige resultater viser, at der er stor forskel på indholdet af næringsstoffer afhængigt af, hvor prøven er taget.
Fuld fart på udplantningen af ålegræs
Ålegræs spiller en afgørende rolle for havmiljøet ved at fremme biodiversiteten, beskytte havbunden samt optage og binde store mængder kvælstof og fosfor. Dog har Danmark i løbet af de sidste 100 år mistet op til 90 procent af sin ålegræsbefolkning. Odense Fjord Samarbejdet er medansøger på et projekt, som skal resultere i udviklingen af ny ålegræsudplantnings-teknologi.
Viden
Vores arbejde udmønter sig fra tid til anden i rapporter og undersøgelser, som er med til at gøre os og omverdenen klogere på vandtilstand og marin naturgenopretning. Du finder dem her på siden.
Kystvandrådsrapport: Genopbygningen af Odense Fjord bliver svær og dyr – men er ikke umulig
Januar 2024
Rapporten viser, at næringsstoffer fra landområderne tæt på fjorden skal sænkes betydeligt. Samtidig retter den søgelyset mod behovet for at etablere vandmiljøforbedrende tiltag under fjordens vandoverflade som for eksempel etablering af stenrev og plantning af ålegræs.
Rapporten blev til i regi af Kystvandrådet for Odense Fjord, som blev stiftet som ét af fire kystvandråd på landsplan i februar 2023 med Odense Fjord Samarbejdet som projektleder.
Download: Kystvandrådsrapport: Analyser og anbefalinger – Kystvandrådet for Odense Fjord
Vær med
Odense Fjord Samarbejdet er baseret på frivillig medvirken fra vores partnere, som både er kommuner, virksomheder, videnintitutioner, organisationer og forsyningsselskaber. Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, og du kan også være med til at gøre en forskel.
Vil du holde dig ajour med fjorden?
Cirka 6 gange om året udsender vi et nyhedsbrev med information om projekter, resultater og arrangementer.