
Kystvandråd – Odense Fjord
Odense Fjord Samarbejdet bidrager med viden og helhedstænkning, så de lokale grønne treparter får succes med at udarbejde arealomlægningsplanerne.
Odense Fjord Samarbejdets sekretariat kommer til at spille en faciliterende rolle i Kystvandrådet for Odense Fjord, mens vores partnere vil være repræsenteret i både rådet og den lokale grønne trepart.
På denne side finder du relevante informationer om Kystvandråd – Odense Fjord
Møde i Kystvandråd - Odense Fjord 4. december 2024
Indsatsprogram for målopfyldelse – Kystvandråd for Odense Fjord
Juni 2026
Kystvandrådet for Odense Fjord har udarbejdet et opdateret indsatsprogram for målopfyldelse i Odense
Fjord med henblik på at understøtte arbejdet med Vandområdeplan 4 for perioden 2027–2033.
Indsatsprogrammet er baseret på omlægningsplanen, lokale data, lokal viden og det omfattende faglige
arbejde i Kystvandrådet og Odense Fjord Samarbejdet de seneste 6 år. Indsatsprogrammet udgør således et
lokalt forankret indsatsprogram sammensat af de mest effektive og realistiske virkemidler til reduktion af
kvælstofbelastningen til Odense Fjord.
Download: Indsatsprogram for målopfyldelse – Kystvandrådet for Odense Fjord
Kystvandrådsrapport: Genopbygningen af Odense Fjord bliver svær og dyr – men er ikke umulig
Januar 2024
Rapporten viser, at næringsstoffer fra landområderne tæt på fjorden skal sænkes betydeligt. Samtidig retter den søgelyset mod behovet for at etablere vandmiljøforbedrende tiltag under fjordens vandoverflade som for eksempel etablering af stenrev og plantning af ålegræs.
Rapporten blev til i regi af Kystvandrådet for Odense Fjord, som blev stiftet som ét af fire kystvandråd på landsplan i februar 2023 med Odense Fjord Samarbejdet som projektleder.
Download: Kystvandrådsrapport: Analyser og anbefalinger – Kystvandrådet for Odense Fjord
Vil du holde dig ajour med fjorden?
Cirka 4 gange om året udsender vi et nyhedsbrev med information om projekter, resultater og arrangementer.