Indsatsprogram for målopfyldelse
i Odense Fjord

1.1 Baggrund

Kystvandrådet for Odense Fjord leverede en omfattende Kystvandrådsrapport tilbage i 2023, hvori der indgik analyser af fjordens væsentligste udfordringer samt et indsatsprogram med kvælstofreduktion svarende til vandområdeplan 2 indsatskrav. Der var i rapporten anvist forskellige tiltag for reduktioner fra agerlandet med kollektive virkemidler, indsatser ift. effektive reduktioner fra renseanlæg samt øvrige anbefalinger om tiltag for målopfyldelse.

Da Kystvandrådet for Odense Fjord er et blivende Kystvandråd, er der ikke krav om at levere en ny rapport for fjordens væsentligste udfordringer. Kystvandrådet har besluttet at opdatere det tidligere indsatsprogram for målopfyldelse fra 2023, da der er sket væsentlige ændringer gennem den lokale trepart, ændringer i planerne for udledning af renset spildevand i oplandet til Odense Fjord samt nyere tiltag udviklet de senere år, herunder skovrejsning.

1.2 Formål med rapporten

Dette dokument udgør Kystvandrådets indsatsprogram for målopfyldelse i Odense Fjord. Indsatsprogrammet er udviklet i overensstemmelse med Kystvandrådenes rolle med at udarbejde lokalt funderede analyser og levere anbefalinger til mest effektive tiltag for målopfyldelse i Odense Fjord.

Formålet med dette dokument er at beskrive og dokumentere det samlede indsatsprogram, beskrive virkemidler og de forventede effekter af det samlede indsatsprogram.

Med fremsendelsen af dette forslag til indsatsprogram, anmoder Kystvandrådet for Odense Fjord om at materialet tages i betragtning af SGAV i forbindelse med udarbejdelse af Vandområdeplan 4.

Indsatsprogrammet er en videreudvikling af Kystvandrådsrapporten fra 2023. Det tidligere indsatsprogram var primært bygget op omkring vådområder i ådalen samt effektive tiltag såsom årstidsvariation for udledninger fra renseanlæg og reduktion af fosfor ved forskellige virkemidler mv. Det videnskabelige grundlag var opbygget på nationale og lokale datakilder samt omfattende målinger i opland og fjord samt analyser og beregninger gennemført af partnere i Odense Fjord Samarbejdet og videreudviklet af Kystvandrådets specialister i oplands- og fjordmodeller.

Med opdateringen af indsatsprogrammet fra 2023 har Kystvandrådet inddraget følgende datakilder:

• Den samlede omlægningsplan for Odense Fjord oplandet
• Følsomheds- og effektvurdering af vådområder og lavbund i omlægningsplan
• Lokale data og viden om skovrejsningsprojekter, herunder grundvandsbeskyttelse
• Lokale data og viden om punktkilder
• Lokal viden om hotspots for kvælstofudledninger

Følsomhedsanalysen og effektvurderingen af skitseprojekterne er anvendt til at udpege de mest effektive tiltag til målopfyldelse med virkemidlerne vådområde og lavbund.

Skovrejsningsprojekterne er ligeledes kategoriseret efter finansiering og forventninger til etablerings år. Dermed indeholder indsatsprogrammet de mest realistiske skovrejsningsprojekter i kommende planperiode.

I kystvandrådsrapporten fra 2023 indgik beregninger af de mest effektive tiltag ift. punktkilder til fjorden. Disse analyser er i dette indsatsprogram blevet opdateret med nyeste lokal viden og data fra vandselskaberne i oplandet.

Endelig er Kystvandrådets målinger i fjorden og oplandet (hot spot analyse) inddraget i indsatsprogrammet. Disse tiltag indgik også i indsatsprogrammet i 2023, dog er effektvurderingen opdateret efter samme metode og parametre som skitseprojekterne i omlægningsplanen.

Indsatsprogrammet er således sammensat af de mest effektive skitseprojekter i omlægningsplanen, lokale viden og data for punktkilder og skovrejsningsindsatser samt de samlede resultater af de lokale målinger i opland og fjord fra målestationerne i Odense Fjord, drevet af Odense Fjord Samarbejdet, SDU og analyseret i Kystvandrådsarbejdet.

3.1 Beskrivelse

Kystvandrådets indsatsprogram er sammensat af tiltag fra omlægningsplanen samt en teknisk vurdering af de mest effektive og realistiske indsatser til den kommende vandområdeplan 4 periode 2027-2033.

Den beregnede kvælstofreduktion i indsatsprogrammet udgør den forventede kvælstofeffekt ved gennemførelse af de identificerede indsatser.

Indsatsprogrammet bygger på en prioritering af virkemidler, hvor der er lagt vægt på både realistisk kvælstofeffekt, realiserbarhed og synergi med øvrige lokale planlægninger. Der er særligt prioriteret indsatser, som vurderes at kunne bidrage med en høj kvælstofreduktion pr. arealenhed eller pr. investeret krone, og som samtidig kan gennemføres inden for planperioden.

Indsatsprogrammet består af en kombination af omlægningsplanens virkemidler, udpegninger af nye og effektive skitseprojekter baseret på lokale data samt tekniske tiltag på punktkilder. De arealbaserede virkemidler omfatter blandt andet udtagning af dyrkede arealer til vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning og ekstensivering.

Indsatsprogrammet indeholder en opdatering af indsatserne fra Kystvandrådsrapporten fra 2023 omkring punktkilder. De tidligere effektvurderinger på fjorden fastholdes, men indsatserne er tilpasset nyeste lokale data, grøn trepart kravene til skærpede spildevansindsatser samt omkostningseffektive alternative tiltag til reduktion af udledninger fra renseanlæg om vinteren.

Kystvandrådet anbefaler desuden udtagning af en række arealer i tæt tilknytning til fjorden. Disse arealer er udpeget på baggrund af lokale målinger foretaget af SDU i fjorden. Der er flere steder målt særdeles høje næringsstofudledninger fra fjordnære arealer med lav retention, inddæmmede og pumpede områder og arealer i oplandet, hvor der er målt store udledninger (hot spot analyse). Disse arealer er udpeget til indsatsprogrammet, da de er målte hot spots for kvælstofudledning, har stor effekt på fjordens økologiske tilstand og især de store udledninger ved Egensedybet er en barriere for marin naturgenopretning.

3.2 Samlet reduktionsbehov

I vandområdeplan 3 bilag 1 fremgår Odense Fjord Seden Strand og Odense Fjord ydre.

Som det fremgår, er indsatskravet til kvælstofreduktion 345,8 ton/år til Seden Strand og 10,1 ton/år til ydrefjorden. Kystvandrådenes udarbejdelse af alternativt indsatsprogram for målopfyldelse til opnåelse af samme effekt som indsatskrav som vandområdeplanen.

Kystvandrådet for Odense Fjord har valgt at fokusere på at udpege de mest effektive tiltag til at opnå indsatskravene til hhv. Seden Strand og Odense Fjord ydre. Kystvandrådet har dog med udpegningen af de store udledninger i ydrefjorden valgt at tage disse reduktioner med, da udledningen forekommer i virkeligheden og effekten af at udtage disse arealer vil have væsentlig effekt på tilstanden i ydrefjorden, uagtet det lave indsatsbehov i vandområdeplan 3.

3.3 Oversigt over indsatsprogrammet

Herunder følger Kystvandråd for Odense Fjords indsatsprogram til Vandområdeplan 4 i overensstemmelse med SGAV-vejledning for Kystvandråd 2025-2027.

Indsatsprogrammet indeholder en oversigt over den estimerede totale effekt af indsatserne i MARS, når effekten af vådområde- og lavbundsprojekter ændres som følge af en nærmere analyse vedr. de forskellige arealers egnethed.

Indsatsprogrammet er baseret på en sensitivitetsanalyse som indeholder 24 forskellige scenarier. Sammensætningen af de anvendte effekter for vådområder og lavbundsprojekter er baseret på følgende overvejelser:

1. De største potentialer for kvælstofvådområder er hvis det udpegede areal ligger i ådal. I denne analyse er ådale defineret på baggrund af Aarhus Universitets ådalstema.
2. Fuldt kvælstofpotentiale kan kun opnås, hvis arealet ikke allerede er vådt eller delvist vådt før projektets etablering. Våde arealer er i analysen identificeret med udgangspunkt i BaseMap05-kortet fra Aarhus Universitet, hvor temaet "åben våd natur" anvendes til at udpege arealer, der på forhånd betragtes som våde
3. Ådalsarealer, der allerede er udnyttet i forbindelse med projekter fra tidligere planperioder, kan ikke genanvendes. Disse arealer er derfor fratrukket Aarhus Universitets ådalstema, inden ådalspotentialet er opgjort inden for de enkelte indtegnede MARS-projekter.

For lavbundsarealerne er det ikke vurderet relevant at inddrage, hvorvidt de er beliggende i en ådal, i forhold til deres effekt. For disse arealer vurderes mængden af tørv derimod at være afgørende. Der er ikke gennemført en detaljeret opgørelse af tørveindholdet i de enkelte lavbundsprojekter i MARS. I stedet er der foretaget en overordnet vurdering, som viser, at lavbundsprojekterne i vid udstrækning overlapper med tørvekortet fra Aarhus Universitet.

Derudover gælder antagelserne i punkt 2 og 3 for vådområdeprojekterne også for lavbundsprojekterne.

Efter evalueringen af de udpegede arealer i MARS, er den forventede effekt af virkemidlerne estimeret på baggrund af en række antagelser. Disse knytter sig til den effekt, der kan tilskrives arealerne afhængigt af deres egnethed til etablering af vådområde- og lavbundsprojekter. Antagelserne er følgende:

• Arealer, der er udpeget som tør ådal, tilskrives en effekt svarende til enten 73 kg N/ha eller 90 kg N/ha, afhængigt af om der anvendes standardeffekten fra den tidligere SWAT–analyse (KVR 2023) eller MARS' standardeffekt.
• Ådalsarealer, som er udpeget som helt eller delvist våde inden projektopstart, får deres kvælstofpotentiale reduceret med enten 50 % eller 100 %.
• Udpegede vådområdearealer, som ikke overlapper med ådalstemaet, forventes kun at opnå en effekt svarende til permanent ekstensivering. For MARS-skitseprojekter i oplandet til Odense Fjord ligger effekten af permanent ekstensivering mellem 7 og 24 kg N/ha. Der er derfor regnet på tre scenarier med effekter på henholdsvis 7, 14 og 24 kg N/ha.
• Tørre arealer inden for lavbundsprojekter antages at have en effekt svarende til MARS' standardeffekt på 40 kg N/ha.
• Lavbundsarealer, som allerede er helt eller delvist våde inden projektetablering, får deres kvælstofpotentiale reduceret med enten 50 % eller 100 %.

Når alle disse forbehold tages i betragtning, opstår der i alt 24 kombinationer af anvendte effekter. Sensitivitetsanalysen omfatter således 24 alternative scenarier i forhold til den effekt, der opnås ved en simpel summering af MARS-effekterne. De 24 scenariekombinationer fremgår af tabel 3.

De overordnede konklusioner af indsatsprogrammet er, at det er muligt at indfri indsatskravet til Odense Fjord via de indsatser, der er indtegnet i MARS, for 9 ud af 24 scenarier. Effekten af vådområdeindsatsen vurderes særligt at være sat for højt i MARS, hvilket skyldes manglende overlap mellem projektarealerne og ådalstemaet.

Til trods for indfrielse i 9 af scenarierne er den opnåede kvælstofeffekt kun 6 til 17 % højere end indsatskravet, svarende til 22-62 ton N (tabel 3). Manglende gennemførelse af skovrejsnings-, ekstensiverings-, minivådområde- og øvrige projekter kan derfor medføre, at det på sigt ikke bliver muligt at opnå målopfyldelse for de 9 scenarier.

Indsatsprogrammet lægger således op til, at de indtegnede vådområdeprojekter særligt genbesøges med henblik på at undersøge mulighederne for at øge overlappet mellem projektarealerne og ådalene.

4.1 Omlægningsplan

Den væsentligste datakilde til opdatering af indsatsprogrammet, er den nuværende samlede omlægningsplan for oplandet til Odense Fjord. Omlægningsplanen indeholder udpegninger af skitseprojekter for vådområder, lavbund, ekstensivering og skovrejsning. Skitseprojekterne i MARS vil tilsammen levere en større næringsstofreduktion end indsatskravet. Overimplementeringen er bevidst, da det er forventningen, at flere skitseprojekter ikke er mulige at etablere, nogle forventes at blive reduceret i omfang, ligesom skitseprojekterne endnu ikke er prioriteret i forhold til rækkefølge, effekt eller implementeringstid.

Kystvandrådet har gennemført en følsomhedsanalyse for vådområder og lavbund i omlægningsplanen, med det formål at vurdere om de indtegnede projekter kan levere en tilstrækkelig indsats til at indsatskravet efterleves. I omlægningsplanen er der indtegnet talrige arealer til skovrejsning. Faktisk er de udpegede arealer af et sådant omfang, at det udgør et væsentligt bidrag til indsatskravet for kvælstof. Alle skitseprojekterne for skovrejsning er gennemgået med lokal viden om formål, finansieringskilde, forventninger til etablerings år og dermed kategoriseret efter hvilke projekter der kan forventes at blive implementeret i planperioden 2027-2033.

Projekter i MARS:
Uddrag fra MARS pr. 11. maj 2026 viser, at der i oplandet til Odense Fjord er indtegnet i alt 308 projekter i omlægningsplanen. Heraf er 45 projekter igangværende, mens 263 er skitseprojekter (figur 1).

De igangværende projekter er udelukkende registreret i kystvand 93 (Odense Fjord, Seden Strand), mens skitseprojekter er registreret i begge kystvande. I kystvand 92 (Odense Fjord, Ydre) er der kun registreret 8 projekter, som alle er kvælstofvådområder.

De øvrige 298 projekter er placeret i kystvand 93 og omfatter kvælstofvådområder, lavbundsprojekter (inkl. forundersøgelser), permanent ekstensivering, skovrejsning, minivådområder samt øvrige projekter.

Blandt de igangværende projekter udgør kvælstofvådområder den største gruppe med 29 projekter. Derudover er der 7 lavbundsprojekter, 5 projekter med skovrejsning og 4 projekter med permanent ekstensivering.

Også blandt skitseprojekterne er kvælstofvådområder den største kategori med 89 projekter. Herefter følger øvrige projekter (56), skovrejsning (55), lavbundsprojekter (38), permanent ekstensivering (23) og minivådområder (2).

Figur 1: Oversigt over MARS indtegningerne i oplandet til Odense Fjord. Bemærk kortet er baseret på data udtræk fra MARS af d. 11. maj 2026.

Det samlede areal omfattet af omlægningsplanen i oplandet til Odense Fjord udgør 17.544 ha fordelt på 308 projekter. De igangværende projekter dækker 4.555 ha, hvoraf kvælstofvådområder udgør langt størstedelen med 3.453 ha.

Skitseprojekterne omfatter i alt 12.989 ha. Her udgør skovrejsning den største andel med 5.907 ha. Herefter følger lavbundsprojekter (2.608 ha), vådområdeprojekter (2.556 ha), øvrige projekter (1.863 ha), permanent ekstensivering (397 ha) og minivådområder (1 ha).

Tallene indikerer, at skovrejsning forventes at bidrage væsentligt til indsatsen i oplandet til Odense Fjord, da der er planlagt omfattende arealer med skovrejsning.

4.2 Effektvurdering

Sensitivitetsanalyse er gennemført på baggrund af den version af omlægningsplanen, som pr. 11. maj 2026 var tilgængelig via MARS.

Formålet med analysen har været at vurdere, hvor stor en andel af den beregnede MARS-effekt der realistisk kan forventes indfriet. Analysen har haft særligt fokus på effekterne af vådområder og lavbundsprojekter. Effekterne af øvrige virkemidler – herunder minivådområder, skovrejsning, permanent ekstensivering og øvrige projekttyper – er derfor ikke vurderet, selvom de indgår i omlægningsplanen for oplandet til Odense Fjord.

Våde arealer:
Overlapsanalysen mellem temaet "åben våd natur" fra BaseMap05 (Aarhus Universitet) og oplandet til Odense Fjord viser, at der i alt er 4.324 ha, som allerede i dag kan klassificeres som åbne våde naturtyper. Det bemærkes, at denne kategori ikke omfatter søer og vandløb. Af disse arealer er 630 ha allerede udtaget i forbindelse med projekter, der er ansøgt eller gennemført i tidligere planperioder, hvilket efterlader 3.694 ha åben våd natur i oplandet til Odense Fjord.

Ådals arealer:
Overlapsanalysen mellem oplandet til Odense Fjord og ådalstemaet fra Aarhus Universitet viser, at der i alt er 5.379 ha ådal i oplandet. Langt størstedelen, 4.941 ha, findes i den del af oplandet, der udgøres af kystvand 93 (Odense Fjord, Seden Strand). Når den del af ådalen, som allerede er inddraget i projekter fra tidligere planperioder, fratrækkes, opgøres det samlede tilgængelige ådalsareal til 4.326 ha (figur 2).

Overlapsanalysen mellem de tilbageværende ådalsarealer og de indtegnede projekter i MARS viser, at yderligere 1.917 ha ådal forventes inddraget i forbindelse med omlægningsplanen. Samlet betyder det, at 2.970 ha ud af i alt 5.379 ha ådal bringes i anvendelse, svarende til en udnyttelsesgrad på 55 % i oplandet til Odense Fjord.

Det kan umiddelbart forekomme overraskende, at en større andel af ådalsarealet ikke inddrages. Det skal dog bemærkes, at analysen ikke har undersøgt, hvor stor en del af ådalen, der i dag er anvendt til bebyggelse og infrastruktur eller er klassificeret som §3-natur. Det kan derfor ikke udelukkes, at de resterende 45 % af ådalsarealet ikke indgår i omlægningsplanen, fordi arealerne i praksis ikke er egnede til vådlægning eller udtagning.

Overlapsanalysen viser desuden, at 1.470 ha af de indtegnede projekter i MARS overlapper med arealer, der allerede er våde. Herudover er der et overlap på 886 ha, hvor projektarealerne både ligger i ådal og samtidig er helt eller delvist våde.

Figur 2: Oversigt over tilbageværende ådals arealer efter fratræk af arealer, der allerede er anvendt i projekter fra tidligere planperioder.

Vurdering af kvælstofvådområdepotentialet i MARS:
Af de i alt 6.010 ha vådområder, der er indtegnet i omlægningsplanen for oplandet til Odense Fjord (jf. bilag 2), viser GIS-analyser, at 806 ha overlapper med Aarhus Universitets ådalstema. Det svarer til, at knap 14 % af de udpegede vådområdearealer ligger inden for ådale. Analysen viser desuden, at 305 ha af disse 806 ha allerede er våde arealer (bilag 2). Ser man på overlap på projektniveau, understøttes dette billede af, at 72 % af vådområdeprojekterne har et overlap med ådalstemaet på 10 % eller derunder.

Disse resultater er centrale for sensitivitetsanalysen, da det indebærer, at det kun er cirka 500 ha af de udpegede vådområdearealer i MARS, der kan tilskrives en fuld vådlægningseffekt på enten 90 kg N/ha eller 73 kg N/ha. De 305 ha ådal, som allerede er våde, er ligeledes væsentlige, da disse arealer i analysen får reduceret deres effekt med enten 50 % eller 100 % af standardeffekten.

Derudover betyder resultaterne, at standardeffekten for de resterende 5.204 ha vådområdearealer nedskrives til enten 7, 14 eller 24 kg N/ha. Det skyldes antagelsen om, at disse arealer reelt kun kan opnå en effekt svarende til permanent ekstensivering, som observeret i oplandet til Odense Fjord.

Samlet medfører disse forbehold, at der i 12 af de 24 beregnede scenarier sker en nedskrivning af standardeffekten på 90 kg N/ha for alle 6.010 ha vådområdearealer. Dette skyldes, at disse scenarier anvender den tidligere estimerede standardeffekt på 73 kg N/ha fra SWAT-analysen (KVR 2023) for oplandet til Odense Fjord. I de resterende 12 scenarier sker nedskrivningen på 5.509 ha af arealerne, idet disse scenarier anvender MARS' standardeffekt på 90 kg N/ha for de tørre ådalsarealer, jf. tabel 2.

Det bør bemærkes, at nogle af de indtegnede kvælstofvådområdeprojekter potentielt kan være små vådområdeprojekter. Disse projekttyper er typisk mere teknisk konstruerede, og deres effekt antages derfor at ligge tættere på standardeffekten for minivådområder, som i MARS er opgjort til 472 kg N/ha.

Samtidig skal det understreges, at små vådområder typisk har et meget begrænset areal og ofte er på 2 ha eller derunder. En gennemgang af de 89 skitseprojekter for kvælstofvådområder, som er indtegnet i MARS, viser, at kun 5 af projekterne har et areal på 2 ha eller mindre.

Det vurderes derfor, at små vådområdeprojekter ikke kan forklare, hvorfor 64 af skitseprojekterne for kvælstofvådområder kun har et overlap med ådalstemaet på 10 % eller derunder.

Vurdering af lavbundspotentialet i MARS:
Af de i alt 3.236 ha lavbundsarealer, der er indtegnet i MARS, viser overlapsanalysen, at 858 ha overlapper med temaet "åben våd natur" fra Aarhus Universitets BaseMap05. Dette svarer til, at godt 27 % af de udpegede lavbundsarealer i oplandet til Odense Fjord allerede er våde (bilag 2).

For disse 858 ha er MARS' standardeffekt på 40 kg N/ha nedskrevet med enten 50 % eller 100 %. Det betyder, at effekten af at etablere lavbundsprojekter på allerede våde arealer reduceres til henholdsvis 20 kg N/ha eller 0 kg N/ha, jf. tabel 2.

Sensitivitetsanalyse - beregning af effekter:
Som tidligere nævnt indeholder sensitivitetsanalysen ingen evaluering af de anvendte effekter for skovrejsning, ekstensivering, minivådområder eller øvrige projekter. Effekterne for disse virkemidler er derfor fastholdt uændret i alle 24 scenarier, jf. tabel 2.

For kvælstofvådområderne medfører de ovenfor beskrevne effektreduktioner, at der opstår 12 alternative sammensætninger af effekterne i vådområdeprojekterne. Når MARS' standardeffekt på 90 kg N/ha reduceres som angivet i tabel 2, nedskrives den samlede effekt af vådområdeprojekterne fra 447 tons til mellem 75 og 191 tons. Dette svarer til henholdsvis 17 % og 43 % af det reduktionspotentiale, som opnås, hvis alle vådområdearealer i MARS tilskrives fuld standardeffekt.

Den markante reduktion skyldes især, at en stor andel af de indtegnede vådområdeprojekter (72 %) kun har et overlap på 10 % eller derunder med ådalstemaet.

Det skal desuden bemærkes, at effekten af nogle vådområdeprojekter i MARS er angivet til 0 tons N. Da der ikke foreligger bemærkninger til disse projekter, har det ikke været muligt at afklare årsagen, men det kan skyldes, at effekten allerede er indregnet i baseline. I effektberegningen medfører dette, at sensitivitetsanalysen i visse tilfælde faktisk øger den beregnede effekt sammenlignet med MARS.

Endelig skal det fremhæves, at effekten af nogle af de igangværende kvælstofvådområdeprojekter er fastsat lavere end standardeffekten på 90 kg N/ha. Dette skyldes, at der i forbindelse med ansøgningerne i nogle tilfælde er foretaget mere detaljerede beregninger af effekten. I langt de fleste tilfælde viser sensitivitetsanalysen sig dog stadig at være mere konservativ end de registrerede effekter i MARS.

For lavbundsarealerne medfører de tidligere beskrevne effektreduktioner på allerede våde arealer, at der i sensitivitetsanalysen arbejdes med to scenarier for lavbundsprojekterne, jf. tabel 2. Når MARS' standardeffekt på 40 kg N/ha reduceres til enten 20 kg N/ha eller 0 kg N/ha for de i forvejen våde arealer, medfører det, at den samlede effekt af lavbundsprojekterne nedskrives fra 130 tons til mellem 95 og 112 tons (bilag 2). Dette svarer til henholdsvis 73 % og 87 % af det reduktionspotentiale, der opnås, hvis alle lavbundsarealer i MARS tilskrives fuld standardeffekt.

Afvigelsen mellem MARS-effekten og sensitivitetsanalysens resultater er væsentligt mindre for lavbundsprojekterne end for vådområdeprojekterne. Det skyldes især, at overlap med ådalstemaet ikke indgår som en relevant faktor for arealernes egnethed til lavbundsprojekter i sensitivitetsanalysen.

Når den samlede effekt af alle MARS-indtegninger sammenlignes med de beregnede effekter i de 24 scenarier, ses det, at den samlede kvælstofeffekt reduceres fra 691 tons til mellem 284 og 417 tons N. Dette svarer til henholdsvis 41 % og 60 % af det samlede reduktionspotentiale i MARS (bilag 2).

Sensitivitetsanalysen indikerer dermed, at den forventede effekt af de indtegnede projekter i MARS sandsynligvis reduceres betydeligt, når projekterne gennemgås nærmere, og der udarbejdes mere detaljerede effektberegninger for de enkelte vådområde- og lavbundsprojekter.

Det skal dog bemærkes, at indsatskravet for Odense Fjord er 355,9 tons N (jf. tabel 1), svarende til lidt over halvdelen af det potentiale, MARS anslår for de indtegnede projekter. I sensitivitetsanalysen opfyldes dette indsatskrav i 9 af de 24 scenarier, idet disse scenarierne realiserer mellem 55 % og 60 % af MARS-potentialet.

I sensitivitetsanalysen er det valgt også at evaluere effekten af de igangværende projekter. Det kan diskuteres, om dette er den mest hensigtsmæssige tilgang, da effekten af disse projekter ofte allerede er vurderet mere grundigt i forbindelse med udarbejdelsen af forundersøgelser eller etableringsansøgninger.

Hvis de registrerede MARS-effekter for de igangværende projekter fastholdes, opnår disse samlet en effekt på ca. 246 tons N, svarende til 69 % af det samlede indsatsbehov i oplandet til Odense Fjord. Anvendes der derimod de effekter, som er beregnet i sensitivitetsanalysen, bidrager de igangværende projekter kun med mellem 19 % og 39 % af indsatskravet.

Håndteringen af effekten fra de igangværende projekter er dermed afgørende for, hvor stor frihedsgrad der er til at indfri det resterende indsatsbehov via skitseprojekterne.

Opsummeres resultaterne af sensitivitetsanalysen, fremgår det, at den største usikkerhed i forhold til effekten af omlægningsplanen i høj grad relaterer sig til det manglende overlap mellem ådalstemaet og de indtegnede vådområdearealer. På trods af dette viser analysen, at det i 9 ud af 24 scenarier er muligt at opnå en effekt, der resulterer i indfrielse af indsatskravet i oplandet til Odense Fjord. Det skal dog bemærkes, at dette primært gælder de scenarier, hvor vådområdearealer uden overlap med ådal tilskrives en relativt høj ekstensiveringseffekt på 24 kg N/ha, og dermed repræsenterer de mest optimistiske antagelser.

Samtidig bidrager skitseprojekterne for skovrejsning, permanent ekstensivering, minivådområder og øvrige projekter med knap 111 tons N i sensitivitetsanalysen. Effekten af disse virkemidler er ikke blevet evalueret i analysen, men hvis deres arealer overlapper med allerede våde arealer, må det forventes, at deres faktiske effekt vil være lavere end de standardværdier, der er anvendt i MARS. Eventuelle reduktioner i effekten af disse projekter kan derfor få betydning for, om indsatskravet fortsat kan indfries i de mest optimistiske scenarier.

En gennemgang af skovrejsningsprojekterne viser desuden, at især gennemførelsen af ét projekt i Nordfyns Kommune har stor betydning for, om indsatskravet kan opfyldes. Dette projekt er estimeret til en effekt på 44 tons N, svarende til knap 55 % af den samlede kvælstofeffekt fra skitseskovrejsningsprojekterne i MARS. I de 9 scenarier, hvor indsatskravet opnås, ligger overopfyldelsen på mellem 22 og 62 tons N. I 5 af disse scenarier er overopfyldelsen mindre end 44 tons N, hvilket betyder, at indsatskravet ikke vil kunne opfyldes, hvis dette ene projekt ikke realiseres.

Sensitivitetsanalysen peger derfor også på, at der fortsat kan være et potentiale i at genbesøge særligt skitseprojekterne for vådområder med henblik på at øge overlappet mellem de udpegede vådområdearealer og ådalen og dermed styrke den samlede effekt af omlægningsplanen.

Afslutningsvis bør det nævnes, at Odense Fjords Kystvandsråd har ytret ønske om at øge vandmængderne i nogle af de kommende skovrejsningsprojekter med henblik på at etablere sumpskovslignende forhold. Der findes på nuværende tidspunkt ingen danske evalueringer af effekten af etablering af sumpskov, men dette vil blive undersøgt i to kommende virkemiddelprojekter, hvor SEGES Innovation i samarbejde med Aarhus Universitet skal monitorere effekten af sumpskovsfiltre.

Aarhus Universitet har oplyst SEGES Innovation, at det på nuværende tidspunkt antages, at sumpskov kan tilskrives samme effekt som klassiske kvælstofvådområder, svarende til en standardeffekt på omkring 90 kg N/ha. Til sammenligning ligger effekten af de indtegnede skitseprojekter for skovrejsning i MARS i intervallet 0–29 kg N/ha. Hvis denne antagelse viser sig at være korrekt, kan etablering af sumpskov dermed medføre en væsentlig forøgelse af kvælstofeffekten for en del af de kommende skovrejsningsprojekter.

Fjordnære arealer udgør generelt en særlig udfordring i arbejdet med at reducere næringsstofbelastningen til fjorde. I modsætning til de større oplande, hvor kvælstoftransporten ofte overvåges gennem målestationer i vandløb, er mange mindre fjordnære oplande typisk umålte. Det betyder, at udledninger fra disse områder i vid udstrækning er beregnet i teoretiske modeller frem for målinger og monitorering. Syddansk Universitet har dokumenteret, at de fjordnære arealers kvælstoftab er væsentligt underestimeret i vandområdeplaner ift. målte værdier både i Vejle og Odense.

Det er veldokumenteret, at de fjordnære arealer kan have en uforholdsmæssig stor betydning for fjordens tilstand. Selv relativt små arealer kan, afhængig af arealanvendelse og typografi, derfor bidrage med lokalt høje belastninger sammenlignet med større oplande med længere transporttid og omsætning.

Særligt udtalt er de inddigede og pumpede områder. Her sker der typisk en kraftig grundvandssænkning gennem grøfter, dræn og vandet pumpes direkte til fjorden. Vandet opholder sig kun kort tid i landskabet, og mulighederne for naturlig kvælstoffjernelse er begrænsede. Disse områder er samtidig ofte intensivt dyrkede og kan derfor have høje næringsstofkoncentrationer i afstrømningen.

Odense Fjord er kendetegnet ved en lang kystlinje, store og flade fjordnære arealer og så er ca. 1/4 af fjordens oprindelige areal over tid blevet inddæmmet bag diger og tørholdes med pumpestationer. Det er velkendt og veldokumenteret, at de fjordnære arealer til Odense Fjord står for en væsentlig del af forklaringen på fjordens tilstand – det dokumenterede Kystvandrådet også i rapporten fra 2023.

Netop af denne grund, har Odense Fjord Samarbejdet og SDU opstillet 20 supplerende målestationer, hvor der siden 2020 er monitoreres med ugentligt tidsskridt.

Figur 3. Oversigt over de 20 supplerende målestationer til statens ene NOVANA station. Kilde: SDU.

Det betyder, at SDU, Odense Fjord Samarbejdet og Kystvandrådet har lange tidsserier for næringsstoftilførslen i hele fjorden. Datagrundlaget bruges til at udpege vandløbsoplande til undersøgelser – i 2023 var det Egensedybet og nu undersøges vandløbene og strandengene til Seden Strand for at kildeopspore de høje næringsstofværdier.

Figur 4. Eksempel på måledata for maj 2023 i Odense Fjord. Kilde SDU.

Målingerne dokumenterer en betydelig geografisk variation i kvælstofkoncentrationerne i fjorden. Særligt ved fjordens vestkyst omkring Lumby inddæmmede strand og Fjordmarken er der registreret meget høje kvælstofudledninger fra fjordnære arealer med direkte hydraulisk forbindelse til fjorden. I 2023 blev der på baggrund af disse data udført en hot spot analyse i Egendybets opland (Fjordmarken) og i dag pågår målekampagner i vandløbene ud til Seden Strand.

Hot spot analyse i Egensedybets opland

Som et led i Kystvandrådsarbejdet i 2023 blev der gennemført en omfattende målekampagne i Egensedybets opland. Ved hjælp af lodsejere, frivillige fra DN og studerende blev der defineret 63 målepunkter i oplandet og samlet opsamlet og analyseret 1900 vandprøver på 1 år.

Billede 1. Prøvetagning i hovedkanalen umiddelbart opstrøms pumpestationen. Kilde SDU.

På baggrund af den omfattende kampagne blev det muligt at opgøre kvælstoftabet fra oplandet.

Figur 5. Resultater af hot spot analysen for Egensedybet. Opgørelse af samlet årlig udledning fra pumpestationen til Odense Fjord ydre. Kilde SDU.

Som det fremgår, dokumenterer monitoreringsresultaterne en årlig belastning på 138 tons TN og 5,2 tons TP. Til sammenligning er de VP3-typetalbaserede beregninger af en normaliseret belastning 56,8 tons TN og 1,16 tons TP. Kystvandrådets lokale målte data viser altså 3 gange højere udledninger fra Fjordmarken end de uopmålte og teoretiske modelberegnede opgørelser i vandområdeplanerne.

Kystvandrådet vil henlede opmærksomheden på, at indsatskravet på ca. 10 ton TN/år i vandområdeplan 3 ikke tager højde for de fjordnære arealers afstrømning, og at det indsatskrav ikke er højt nok til at sikre målopfyldelse i Odense Fjord ydre.

På baggrund af de 1900 vandprøver fra oplandet blev det endvidere muligt at belyse hvilke del-områder af oplandet, der havde det største kvælstof tab.

Figur 6. Oversigt over deloplandenes kvælstoftab i kg/ha/dag. Kilde SDU 2023.

Som det fremgår, er der meget stor variation i kvælstoftabet og konklusionen blev, at 80% af kvælstoffet kommer fra 20% af arealet.

I årene efter Kystvandrådets rapport fra 2023, har SDU og DHI viderebearbejdet måledataene fra monitoreringen, og DHI har modelleret effekter af kvælstofreduktioner fra disse områder på fjordens miljøtilstand. Modelleringerne viser, at reduktioner af udledningerne fra de fjordnære hotspots vil have en stor og direkte effekt på vandkvalitet, sigtdybde og mulighederne for marin naturgenopretning i Odense Fjord. Tiltag i disse områder vurderes derfor at være blandt de mest effektive indsatser i hele oplandet målt på effekt pr. reduceret kg kvælstof.

Kommunerne i den lokale grønne trepart peger samtidig på, at de nuværende rammebetingelser for trepartsindsatsen i praksis begrænser mulighederne for at gennemføre projekter inden for inddigede og pumpede områder. Dermed vurderes det, at flere af de mest effektive virkemidler i de fjordnære områder ikke kan realiseres inden for de eksisterende ordninger og finansieringsrammer.

Kystvandrådet anbefaler derfor, at de fjordnære arealer ved Lumby, Egensedybet og øvrige dokumenterede hotspots behandles som en særskilt indsatskategori i den kommende planperiode. Generelt har de fjordnære arealer lav retention og der er stort potentiale. Der bør skabes mulighed for målrettede virkemidler og fleksible ordninger, som muliggør ekstensivering, vådlægning eller udtagning af disse arealer, også hvor områderne er pumpede eller teknisk regulerede. Kystvandrådet vurderer, at sådanne tiltag vil kunne levere væsentlige og omkostningseffektive bidrag til målopfyldelse i Odense Fjord.

Skovrejsningsprojekter udgør en betydelig del af omlægningsplanen for oplandet til Odense Fjord, idet skovrejsning er det virkemiddel, der optager det største areal blandt skitseprojekterne. I alt er der indtegnet skovrejsningsprojekter på 5.907 ha, svarende til godt 46 % af det samlede areal for skitseprojekterne.

Som følge af dette store omfang bliver skovrejsning et centralt virkemiddel i forhold til at indfri indsatskravet i oplandet. Dette afspejler sig også i den forventede kvælstofeffekt, hvor skovrejsningsprojekterne i MARS estimeres til at bidrage med 18 % af den samlede kvælstofreduktion fra skitseprojekterne, svarende til knapt 81 tons N.

En stor del af skovrejsningsprojekterne i oplandet er finansieret gennem midler til grundvandsbeskyttelse. Af de i alt 55 skitseprojekter er 32 projekter indtegnet som led i indsatsen for bedre grundvandsbeskyttelse. Heraf er 21 projekter allerede finansieret og forventes etableret inden udgangen af den fjerde vandplansperiode i 2033. Disse projekter forventes samlet at bidrage med en kvælstofreduktion på knapt 6,5 tons N inden 2033 (tabel 4).

De resterende skovrejsningsprojekter forventes samlet at bidrage med yderligere ca. 61 tons N. Heraf er knapt 14 tons N allerede finansieret, men projekterne forventes først realiseret efter 2033. De resterende ca. 47 tons N forudsætter gennemførelse af to større skovrejsningsprojekter i henholdsvis Nordfyns Kommune og Odense Kommune, hvor finansieringen endnu ikke er på plads.

Ud over de 32 skovrejsningsprojekter i omlægningsplanen er der kendskab til yderligere 6 grundvandsbeskyttelsesprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune, som endnu ikke indgår i planen. Ét af disse projekter forventes etableret inden 2033.

Kvælstofudledninger fra renseanlæg og regnbetingede udløb udgør tilsammen ca. 9% af kvælstoftilstrømningen til Odense Fjord. Med kystvandrådets arbejde i 2023 blev det dokumenteret, at regnbetingede udløb lav/ingen effekt har på fjordens tilstand. Derudover blev det dokumenteret, at kun reduktioner fra renseanlæggenes kvælstofudledninger i foråret kan vise en lille effekt på fjordens tilstand. Disse videnskabeligt dokumenterede effektberegninger fastholdes i det nuværende kystvandråds indsatsprogram.

Vandselskaberne i oplandet har over de sidste 15 år gjort det til en hovedprioritet at begrænse de negative miljøeffekter af udledning og emissioner fra renseanlæg, ligesom der er investeret massivt i reduktioner af overløb, primært til de små vandløbsstrækninger i oplandet.

Resultatet er, at koncentrationerne af N og P fra renseanlæggene i dag ligger væsentligt under kravene i udledningstilladelserne. Rensegrader i størrelsesordenen 90-98% er typiske, hvilket er resultatet af en langsigtet optimeringsindsats med brug af realtidsovervågning og dynamisk styring af renseanlæggene.

I forbindelse med Odense Fjord Kystvandråd i 2023 blev der udført detaljerede analyser af de regnvandsbetingede udløb og renseanlægs betydning for miljøtilstanden i Odense Fjord. Analyserne var baseret på lokale data for spildevandsudledninger, og beregningerne blev udført af DHI med kalibreret Mike3 model for Odense Fjord i lighed med de øvrige virkemidlers effekt på fjorden.

DHIs effektberegninger med fjordmodellen gav følgende signaler:

• Regnbetingede udløb har lav/ingen effekt på miljøtilstanden i Odense Fjord ift. næringsstof
• Udledning af renset spildevand fra renseanlæg udgør 9% af den årlige TN belastning af Odense Fjord
• Reduktioner af næringsstoffer har kun effekt i perioden fra februar til september (scenarie 2)

DHIs analyser i fjordmodellen førte til udpegningen af følgende tiltag, nærmere beskrevet i Kystvandrådsrapporten fra 2023:

• Årstidsvariation har en betydning – størst effekt af reduktioner fra renseanlæg i foråret
• Reduktion af TN og TP til 0,3mg/l og 0,2mg/l i foråret viste effekt på Odense Fjord (scenarie 2)

DHI og SDU vurderer, at effektvurderingerne fra 2023 for reduktion af kvælstof og fosfor til fjorden fra renset spildevand i forårsmånederne, fortsat er repræsentative for perioden 2027-2033.

Kystvandrådet og vandselskaberne er enige om at videreføre principperne og effektvurderingerne fra 2023 rapporten, men opdatere med nye lokale data, viden om lokale planlægningsforhold samt inddragelse af de skærpede indsatskrav til Ejby Mølle- og NØ renseanlæg i oplandet.

6.1 Dokumentation for effekt på Odense Fjord

Analyserne fra Syddansk Universitet, SEGES og DHI i den første Kystvandrådsrapport fra 2023 viser, at der er et potentiale for at begrænse opportunistisk algevækst i det tidlige forår som følge af yderligere reduktioner af næringsstoffer i det rensede spildevand fra renseanlæggene.

SDU og DHI vurderede, at man med mindre forbedringer af rensningen på renseanlæggene i foråret – gennemsnitlig udledning på med 3,0 mg/l TN og 0,2 mg TP/l i den tidlige vækstsæson, effektivt ville kunne begrænse den tidligere algeopblomstring i Odense Fjord.

Figure 3. Location of treatment plants (red), overflow from wastewater (green) and rain water outlets (yellow), as well as distribution between the 3 types of waste water for nitrogen and phosphorus. Data 2021 from the PULS database.

Ovenstående uddrag fra Kystvandrådsrapporten fra 2023 viser et sammendrag af data for punktkilder fra PULS i 2022. I dag er tallene lidt højere grundet byudvikling, men overordnet set er størrelsesordenerne tilsvarende.

Resultaterne fra SWAT+ modellen fra 2023 viser hvorfor der kunne være en effekt ved reduktioner i det tidlige forår. I perioden fra april til september udgør punktkilderne en større andel af næringsstofafstrømningen, mens udledningerne fra de diffuse kilder langt overstiger punktkilderne i vinterhalvåret.

Monthly average N-load (1000 kg) from diffuse sources and point sources, 2010-2019.

Ved at introducere alle lokale data, frem for PULS data som er årlige, står et andet perspektiv frem. Udledningerne fra renseanlæg er ikke konstante året rundt. I våde perioder og kolde perioder (vinter) er der øget gennemstrømning med koldt og tyndt vand fra regnvand og indsivende grundvand (uvedkommende vand), hvilket medfører øgede udledninger (mere vand) og periodevis lavere renseeffektivitet på renseanlæggene.

Precipitation [mm] og temperature [°C] sammenholdt med rensningens effektivitet [%], 2013-2022.

På baggrund af disse analyser indeholder rapporten fra 2023 ligeledes en anbefaling om at reducere udledninger fra renseanlæg ved at reducere indløbet af især uvedkommende vand.

SDU og DHIs tese om, at en reduktion af koncentrationerne i renset spildevand i det tidlige forår kunne have en effekt på algeopblomstringen, viste sig at være et meget effektivt tiltag i DHIs scenarieberegninger med den kalibrerede fjordmodel for Odense Fjord. Faktisk var konklusionen, at den relative effekt på fjordens fytoplanktonvækst og lysgennemtrængelighed var 9-10, altså at 1 ton reduceret fra renseanlæg i det tidlige forår svarer til 9-10 ton reduktion fra diffuse kilder.

Relative difference between summer chlorophyll-a (left) and Secchi depth (right) in S2 compared to the status situation. The value 1,0 indicates no change, whereas a value of 0.7 indicates a 30% reduction, and a value of 1.3 indicates a 30% increase.

6.2 Nuværende belastning

Forud for udarbejdelsen af dette indsatsprogram, indberettede kommunerne og vandselskaberne forventede udledninger fra renseanlæg til kystvandområderne for 2027-2033. Indeholdt i disse tal er også by- og erhvervsvækst, skærpede spildevandsindsatser for 2 af renseanlæggene samt eventuelle planer for centralisering af renseanlæg.

Kystvandrådets indsatsprogrammet for Odense Fjord tager udgangspunkt i disse data.

Figur 7. Fordeling i udledning af TN (ton/år) fra de 9 renseanlæg i oplandet til Odense Fjord, indberettet for perioden 2027-2033.

Som det fremgår af figur 7 forventes en udledning af kvælstof fra renseanlæggene i Odense Fjords opland på 122 ton TN/år frem mod 2033.

I dette afsnit beskrives de indsatser, der er medtaget i Kystvandrådets indsatsprogram for målopfyldelse i Odense Fjord.

Kystvandrådet valgt at fastholde principperne fra den seneste Kystvandrådsrapport fra 2023, altså:

• Ingen effekt på fjordens tilstand af RBU'er
• Ingen/lav effekt af udledninger fra renseanlæg i vinterhalvåret
• Mest effektive tiltag er reduktion af N og P i det tidlige forår
• Reduktioner i vinterhalvåret kan imødekommes ved reduktion af uvedkommende vand

I det følgende beskrives de indsatser for punktkilder, som indgår i Kystvandrådets opdaterede indsatsprogram.

Skærpede spildevandsindsatser

Som en del af grøn trepart har staten iværksat skærpede spildevandsindsatser for udvalgte renseanlæg i Danmark. I Odense Fjords opland er Ejby Mølle Renseanlæg og NØ renseanlæg i Odense Kommune omfattet af skærpede spildevandsindsatser.

Det betyder, at disse 2 renseanlæg fra 2027 og frem skal rense svarende til gennemsnitskoncentrationer på 3,5 mg/l TN. SGAV har beregnet denne reduktion til en årlig aflastning af Odense Fjord på 21,4 ton TN. Kystvandrådets beregninger kan ikke eftervise denne reduktion. Der bør gennemføres en sammenligning af beregningsmetoder.

Kravene svarer til Kystvandrådets scenarie 2 beregninger fra 2023, hvor beregningerne blev gennemført med 3,0 mg/l TN og 0,2 mg/l TP, dog kun i forårsperioden og dermed en mindre samlet reduktion på 7 ton.

På baggrund af Kystvandrådets modelberegninger for effekten på vandmiljøet af scenarier for renset spildevand for fjorden, er effekten af de skærpede spildevandsindsatser i vinterperioden meget lille.

Kystvandrådet har således i indsatsprogrammet fastholdt skærpede krav til de to renseanlæg i foråret, men ikke i efteråret.

Denne indsats i indsatsprogrammet giver en reduktion på 8 ton TN for månederne marts til august, men med en resulterende effekt i Odense Fjord der er 9-10 gange så effektiv som øvrige tiltag.

Reduktion af uvedkommende vand på renseanlæg

Kystvandrådets analyser viser, at et tiltag med at reducere vinterudledninger fra renseanlæg ved at nedregulere gennemsnitlige udledningskoncentrationer fra renseanlæggene, ikke har nogen væsentlig effekt på vandmiljøet i Odense Fjord. Derudover er det tvivlsomt om renseteknologierne kan rense så langt ned over vinteren, hvor den biologiske aktivitet er lavere som følge af koldere temperaturer, og dels reducerer regnpåvirkningen og uvedkommende vand renseeffektiviteten i de biologiske tanke markant i vinterperioden – data viser nedgang i renseeffektivitet fra +90% til periodevis 60% renseeffektivitet for kvælstof.

Vandselskaberne oplyser, at hvis der er behov for at reducere renseanlæggenes udledninger i vinterperioden, så er et mere effektivt tiltag at reducere indløbet af regn og især uvedkommende vand. I dag er omkring 35-45% af det årlige indløb på renseanlæggene uvedkommende vand.

Til brug i Kystvandrådets indsatsprogram har vandselskaberne indberettet data for uvedkommende vand på renseanlæggene i oplandet. Den samlede udledning fra de 9 renseanlæg på årsbasis frem mod år 2033 er opgjort til 122 ton TN/år. Heraf udgør uvedkommende vand ca. 51 ton TN/år. Kigger vi alene på uvedkommende vand i første og fjerde kvartal, altså om vinteren, så er udledningerne som følge af uvedkommende vand ca. 38 ton TN/år.

Effekterne af at reducere uvedkommende vand er dels en direkte mindre udledning af kvælstof grundet mindre vand igennem anlægget, frigivelse af kapacitet på anlægget til modtagelse af mere spildevand og byudvikling samt forbedret renseeffektivitet under regn, i våde perioder og vinteren over.

Potentialet er op til 51 ton TN over hele året, heraf 38 ton i vinterhalvåret. Det vurderes ikke muligt at realisere hele potentialet, men hvis udviklingen kan vendes, så vandselskaberne modtager mindre uvedkommende vand, kan et realistisk mål være en reduktion på 10% frem mod år 2033.

I indsatsprogrammet er tiltaget beregnet med en 10% reduktion fra uvedkommende vand på renseanlæg, svarende til 5 ton TN/år.

Forudsætningen for at det er muligt for kommunerne og vandselskaberne er dog bedre rammevilkår for at investere i omkobling af drænledninger i eksisterende by. Nuværende lovgivning muliggør ikke effektiv bekæmpelse af uvedkommende vand. Kystvandrådet og vandselskaberne anbefaler, at den nye lov for vandselskabernes håndtering af terrænnært grundvand revideres hurtigst muligt, så det gøres muligt for vandselskaber at investere i fx 3. ledning ved tætning af spildevandskloakker, muliggøre vandselskabets investeringer i at afkoble drænledninger fra spildevandssystemer og muliggøre vandselskabets investeringer i at omkoble omfangsdræn fra spildevandsledninger.

Lovgivningsændringen skal dog ledsages af en ny lovgivning, der muliggør opsporing og reduktion af uvedkommende vand fra private ejendomme. Der skal skabes hjemmel til, at vandselskaberne kan opspore fejlkoblinger samt identificere utætte kloakker på privat grund.

Kystvandrådet anbefaler at SGAV tilpasser den nuværende lov om vandselskabers håndtering af terrænnært grundvand, så vandselskaber kan planlægge, etablere, eje og drive drænsystemer begrundet i reduktion af uvedkommende vand og stofudledninger fra renseanlæg. Denne lovgivning skal kombineres med ny lovhjemmel, så vandselskaber kan opspore fejlkoblinger på privat grund. De tiltag vil være effektive lovændringer, der vil blive vel modtaget ved kommuner og vandselskaber og som gradvist vil medføre reduktioner af kvælstof og øvrige stoffer fra overløb og uvedkommende vand på renseanlæggene. Endvidere er reduktionspotentialet langt større end skærpede spildevandsindsatser, som kun vil have effekt på fjordens tilstand i sommerhalvåret.

Sektorkobling til Vandselskabernes grundvandsbeskyttelse

I omlægningsplanen for Odense Fjord er der igangværende og planlagt udtagning af store arealer til grundvandsbeskyttelsesformål. De fleste af områderne omdannes fra dyrkede marker til fredskov. De fleste af de indsatser med grundvandsbeskyttelse i omlægningsplanen er finansieret og opkøbene har været i gang i mange år.

Samlet set er der indtegnet 5135 ha grundvandsbeskyttelse finansieret af vandselskaberne i oplandet til Odense Fjord. Alene frem mod 2033 vil disse indsatser medføre en kvælstofreduktion på 20,5 ton TN til Odense Fjord.

Kystvandrådet er sat i verden til at pege på de mest effektive tiltag til opnåelse af kvælstofreduktionen samlet set. Spildevandsselskaberne har reduceret udledningerne markant de seneste 30 år og ligger i dag på under 10% af de samlede udledninger til Odense Fjord.

Begge indsatser – spildevandsrensning og grundvandsbeskyttelse – opkræves ved de samme kunder, på den samme regning, under den samme ledelse i vandselskabet og ved kommunen som ejer og myndighed. Og, reduktionerne af påvirkninger af miljøet afrapporteres i samme årsrapport fra vandselskabet.

Kystvandrådet indstiller til SGAV, at det bør være muligt for spildevandsselskaberne at medfinansiere grundvandsbeskyttelsesindsatserne frem for ineffektive koncentrationskrav til renseanlæggene. En sådan model vil accelerere grundvandsbeskyttelsen, frigøre kapacitet til at etablere 4. rensetrin på renseanlæggene og har samtidig samlet set et større potentiale for en arealeffektiv kvælstofreduktion til Odense Fjord.

Kystvandrådet for Odense Fjord ønsker at med dette afsnit at synliggøre potentialerne i at indtænke rekreative hensyn i arealplanlægningen i oplandet til Odense Fjord, samt i planlægningen for de fjordnære arealers fremtid.

Afsnittet præsenterer fire principper for, hvordan rekreative hensyn bør tænkes ind i omlægningen af arealer til skov, natur og vådområder i oplandet til Odense Fjord.

Principperne er formuleret som et supplement til indsatsprogrammets faglige fokus på påvirkninger og virkemidler. Formålet er at pege på, hvordan rekreative muligheder kan understøtte både naturkvalitet, lokal opbakning og langsigtet værdiskabelse – uden at skabe nye bindinger eller krav i de igangværende processer.

Et centralt hensyn er, at rekreative forhold medtænkes tidligt i planlægningen. Det giver bedre løsninger for alle parter i omlægningen ved at skabe klarhed fra starten og undgå konflikter sent i omlægningsforløbene.

1. Rekreative hensyn bør tænkes ind fra starten
   Omlægningen giver en enestående mulighed for at integrere rekreative værdier i nye naturområder. Når hensyn til adgang, oplevelser og formidling indtænkes tidligt, skabes der mere sammenhængende løsninger og større forudsigelighed – også for lodsejere. Det reducerer risikoen for, at nye ønsker eller forventninger opstår sent i processen og skaber usikkerhed.
2. Naturen sætter rammerne for adgang
   Adgang til naturen bør ske på naturens præmisser. I sårbare perioder f.eks. yngletider kan der være behov for midlertidige begrænsninger, ligesom man kender det fra jagttider. En sådan differentieret og sæsonbestemt adgang skal være med til at beskytte naturen og samtidig skabe tydelige og forudsigelige rammer for både brugere og lodsejere.
3. Klar formidling skaber ansvarlig brug
   Det er afgørende, at det er tydeligt for brugerne, hvad man må og ikke må i de nye naturområder. God formidling kan forebygge konflikter og mindske belastningen på arealerne, hvilket også er en fordel for lodsejere. En rig natur er en forudsætning for gode rekreative oplevelser, og tydelig kommunikation understøtter begge dele.
4. Lokal viden styrker både natur og oplevelse
   Inddragelse af lokal viden er central for at finde løsninger, der fungerer i praksis. Lodsejere og lokale aktører har indsigt i både naturforhold og brugsmønstre, som kan bidrage til at skabe løsninger med høj kvalitet og lokal forankring. Det øger sandsynligheden for, at tiltagene bliver både holdbare og accepterede.